/ru/
дёргать, трепать; пушить; теребить
/en/
1. (vilnas ir pan.) pick; loosen; 2. (plaukus) tousle
склонение/спряжение слова
глаголindicative. | ||||
---|---|---|---|---|
present | past | past frequentative | future | |
1p.sg. | kedenu | kedenau | kedendavau | kedensiu |
2p.sg. | kedeni | kedenai | kedendavai | kedensi |
3p.sg. | kedena | kedeno | kedendavo | kedens |
1p.pl. | kedename, kedenam | kedenome, kedenom | kedendavome, kedendavom | kedensim, kedensime |
2p.pl. | kedenat, kedenate | kedenot, kedenote | kedendavote, kedendavot | kedensite, kedensit |
3p.pl. | kedena | kedeno | kedendavo | kedens |
subjunctive. | ||
---|---|---|
sg. | pl. | |
1p. | kedenčiau | kedentumėme, kedentumėm, kedentume |
2p. | kedentum, kedentumei | kedentumėt, kedentumėte |
3p. | kedentų | kedentų |
imperative. | ||
---|---|---|
sg. | pl. | |
1p. | kedenkim, kedenkime | |
2p. | kedenki, kedenk | kedenkite, kedenkit |
3p. | tekedena, tekedenie | tekedenie, tekedena |